Der er mange måder at holde ferie på... Vores i år, bestod af at flå det gamle slidte køkken ud, og så kom der et par gale jyder og hjalp med at smide det nye ind! Det er blevet SÅ flot, og væsentlig mere praktisk end det var før!
Sri Lanka holder også "ferie" - på den måde at DanAdopts medarbejder derude skal have sig en (velfortjent!) ferie (velfortjent, idet hun har formået at finde SYV skønne børn, til danske forældre i år - "målet" er fire til fem om året!)
Derefter kommer hun bl.a. til Danmark, så vi skal møde den kvinde, der skal finde os vores lille trold - den kvinde der ser vores barn før os!
Det bliver virkelig spændende at møde hende, så det ser vi meget frem til.
Det betyder også, at der uværgeligt bliver en pause i formidlingen af børn. Mindst til oktober måned.
Men det er også okay - hun gør et enormt stort arbejde, og de mennesker der allerede har mødt hende, fortæller enstemmigt at hun virkelig er engageret i sit arbejde.
Vi regner med, at gå ud af 2011 som nummer 14 på listen - bare det at VÆRE på listen er en lykkelig følelse!
tirsdag den 2. august 2011
fredag den 15. juli 2011
Et par gode nyheder - og en dårlig
Den dårlige først - det ser ud til vi ikke kan se os fri af skybrudsskader.
Der er trængt vand ned gennem taget på garagen til loftet i gæstebaddet - så nu må vi se, hvor meget der skal hives ned, derude....
Men nu til de gode nyheder - Mette har bestået endnu en eksamen og er dermed et skridt videre kandidatgraden.
Men dagens bedste nyhed er nu nok alligevel, at der er kommet barn til nummer et på ventelisten. Vi er dermed nummer 14.
Hjerteligt tillykke til den nybagte familie!
Der er trængt vand ned gennem taget på garagen til loftet i gæstebaddet - så nu må vi se, hvor meget der skal hives ned, derude....
Men nu til de gode nyheder - Mette har bestået endnu en eksamen og er dermed et skridt videre kandidatgraden.
Men dagens bedste nyhed er nu nok alligevel, at der er kommet barn til nummer et på ventelisten. Vi er dermed nummer 14.
Hjerteligt tillykke til den nybagte familie!
lørdag den 9. juli 2011
Her går det godt... send mere maling...
20 meter stakit tager sin tid at male - og sluger sin mængde maling.....Men fint bliver det, og nu kan vi snart se enden på det...
I næste weekend kommer der forstærkning - tropperne sættes ind i køkkenet, og på den del af stakittet der ikke er malet 2. gang inden da....
Det bliver godt når det er overstået :)
I næste weekend kommer der forstærkning - tropperne sættes ind i køkkenet, og på den del af stakittet der ikke er malet 2. gang inden da....
Det bliver godt når det er overstået :)
mandag den 20. juni 2011
Så skal tiden "bare" gå...
Ventetiden i Sri Lanka er 3-4 år.
Ja - ÅR! De fleste mennesker får meget store øjne og kæben falder en smule ned, når vi fortæller om den anslåede ventetid.
NÅR opkaldet kommer, kommer det tilgengæld til at gå stærkt.... Der er normaltvis en lille uge fra "accept af barn i forslag" til udrejse. Nogle køber mange ting til "lille ny" i ventetiden, men vi har indtil nu besluttet IKKE at købe noget. Både fordi vi hverken kender alder eller køn, men også fordi vi ikke umiddelbart har plads til at opbevare ting i så mange år.
Men kan vi så NÅ at udstyre et børneværelse... Åååårk ja - jeg har det sorte bælte i shopping, så på få TIMER skulle det nok kunne lykkes at raide en internetbutik eller 5 - de har jo også åbent om natten ;-)
Rygterne vil dertil vide at der også er butikker i Sri Lanka, at man kan ringe/maile hjem med "ordrer" og at butikkerne ligefrem også har åbent NÅR vi er kommet hjem igen...
Så mon ikke vi når det hele på det materialistiske plan...
Indtil vi er nummer 1 på ventelisten, kan det ikke rigtigt betale sig, at spekulere på om det er op over, med det her magiske opkald.
For det er det ikke.
I Sri Lanka foregår det fuldstændigt hierakisk på ventelisten, så det er ikke "oppe over", før vi står nummer 1. Og selv på plads nummer 1, kan det tage måneder inden de ringer. Vi skal dog nok løbende orientere, hvor langt vi er på listen. Pt. venter vi dog på, at Statsforvaltningen færdiggør papirerne, før vi officielt er på listen, så vi har endnu ikke en officiel placering. Med lidt held bliver vi nummer 15, og ventetiden er baseret på, at der kommer 4-5 børn fra Sri Lanka om året.
Men i mellemtiden er der masser at opleve og lave - en kandidatgrad skal i hus, huset skal fikses lidt hist og pist - og der er planer om at rejse og opleve noget - ventetid er ikke bare at vente på livet starter - det ER startet - startpistolen er for længst holdt op med at ryge, så nej "ventetid" er ikke "bare" noget der skal passeres - den skal leves :)
Meeen - det ER nu fedt at vide at det her kommer til at ske - vi bliver forældre.
Ja - ÅR! De fleste mennesker får meget store øjne og kæben falder en smule ned, når vi fortæller om den anslåede ventetid.
NÅR opkaldet kommer, kommer det tilgengæld til at gå stærkt.... Der er normaltvis en lille uge fra "accept af barn i forslag" til udrejse. Nogle køber mange ting til "lille ny" i ventetiden, men vi har indtil nu besluttet IKKE at købe noget. Både fordi vi hverken kender alder eller køn, men også fordi vi ikke umiddelbart har plads til at opbevare ting i så mange år.
Men kan vi så NÅ at udstyre et børneværelse... Åååårk ja - jeg har det sorte bælte i shopping, så på få TIMER skulle det nok kunne lykkes at raide en internetbutik eller 5 - de har jo også åbent om natten ;-)
Rygterne vil dertil vide at der også er butikker i Sri Lanka, at man kan ringe/maile hjem med "ordrer" og at butikkerne ligefrem også har åbent NÅR vi er kommet hjem igen...
Så mon ikke vi når det hele på det materialistiske plan...
Indtil vi er nummer 1 på ventelisten, kan det ikke rigtigt betale sig, at spekulere på om det er op over, med det her magiske opkald.
For det er det ikke.
I Sri Lanka foregår det fuldstændigt hierakisk på ventelisten, så det er ikke "oppe over", før vi står nummer 1. Og selv på plads nummer 1, kan det tage måneder inden de ringer. Vi skal dog nok løbende orientere, hvor langt vi er på listen. Pt. venter vi dog på, at Statsforvaltningen færdiggør papirerne, før vi officielt er på listen, så vi har endnu ikke en officiel placering. Med lidt held bliver vi nummer 15, og ventetiden er baseret på, at der kommer 4-5 børn fra Sri Lanka om året.
Men i mellemtiden er der masser at opleve og lave - en kandidatgrad skal i hus, huset skal fikses lidt hist og pist - og der er planer om at rejse og opleve noget - ventetid er ikke bare at vente på livet starter - det ER startet - startpistolen er for længst holdt op med at ryge, så nej "ventetid" er ikke "bare" noget der skal passeres - den skal leves :)
Meeen - det ER nu fedt at vide at det her kommer til at ske - vi bliver forældre.
torsdag den 26. maj 2011
tirsdag den 10. maj 2011
Intet nyt er godt nyt..... som regel...
Men vi er blevet forsinkede i godkendelsesprocessen på alle mulige og umulige måder...
Vi er rendt ind i både langtidssygemeldingER og ferieR!
Så tålmodigheden er sat på en prøve, men no worries - når der er nyt at berette om - så beretter vi :-)
Vi er rendt ind i både langtidssygemeldingER og ferieR!
Så tålmodigheden er sat på en prøve, men no worries - når der er nyt at berette om - så beretter vi :-)
mandag den 24. januar 2011
Et essay af Cynthia Hockman-Chupp
Mange adoptivbørn oplever i det første leveår at skulle forholde sig til mange forskellige mennesker. Tænk f.eks. på et lille barn der først er hos sin biologiske mor, så i en plejefamilie eller på et børnehjem, og til sidst kommer til sin nye adoptivfamilie - måske inden for få måneder.
Her er et lille tankeeksperiment. Prøv om du kan forestille dig følgende:
Du har mødt en mand, som du har drømt om hele dit liv. Han har alle de kvaliteter, som du søger. Du planlægger bryllup og tilbringer al din tid sammen med din elskede. Du nyder hans berøring, hans duft og den måde han kigger dig dybt i øjnene. For første gang i dit liv forstår du begrebet "soulmate", for denne person forstår dig på et helt andet plan end alle andre. Jeres hjerter slår i takt. Dine følelser er uløseligt knyttet til hans glæde og sorg.
Bryllupsdagen oprinder. Det er en dejlig fest og du er lykkelig. Du falder udmattet i søvn ovenpå dagens begivenheder. Du er glad, afslappet og tryg i forvisningen om, at du ligger ved siden af den person, som elsker dig mere end noget anden i hele verden... Den person du skal tilbringe resten af livet med.
Næste morgen vågner du op i din elskedes arme. Du åbner øjnene på klem og kigger på hans ansigt...
Men det er ikke ham!
Du ligger arm i arm med en fremmed. Du trækker dig væk i chok og forfærdelse. Hvem er denne mand?? Hvor er din elskede? Du stiller spørgsmål til den fremmede mand, men det bliver hurtigt tydeligt at han ikke forstår dig.
Du leder i hele huset og kalder og kalder. Den fremmede følger dig rundt, og forsøger at kramme dig, klappe dig beroligende på ryggen og stryge dig på armen. Som om alting var normalt. Men du ved, at intet er normalt. Din elskede er forsvundet. Hvor er han? Kommer han tilbage? Hvornår? Hvad er der sket?
Ugerne går. Du græder og græder over tabet af din elskede. Nogle gange bliver du helt stille, når du overvældes af smerten, af savnet og af chokket over, hvad der er overgået dig. Den nye mand prøver at trøste dig. Du værdsætter det, men han taler ikke samme sprog som dig. Hverken verbalt eller emotionelt. Det er ligsom om, han ikke forstår hvad det er for en forfærdelig ting, der er overgået dig. Din elskede er væk.
Det er svært at sove. Den nye prøver at trøste dig ved sengetid med søde og dog blide berøringer, men du prøver at undgå ham. Du foretrækker at sove alene, væk fra alle former for intim kontakt.
En måned senere. Du har stadig et smerteligt savn efter din elskede, men du er så småt begyndt at stole på den nye. Han har endelig fundet ud af, at du foretrækker din kaffe sort - uden mælk og sukker. Du forstår stadig ikke alle hans sange, men du kan lide hans stemme og den giver dig en vis trøst.
Tiden går, og en dag vågner du op, og ser en kuffert stå ved døren. Du prøver at spørge ham, hvad det betyder. Han tager dig blot i hånden, og følger dig ud til bilen.
I kører og kører. Du genkender ikke stederne. Hvor er du? Hvor skal I hen?
I holder foran en stor bygning. Han følger dig hen til en elevator og går op til et rum fyldt af mennesker. Mange græder og nogle virker helt overvældede af glæde. Du bliver forvirret og bekymret.
Du liver fulgt over til et hjørne. En anden mand åbner sine arme og trækker dig ind til sig i en omfavnelse. Han gnider dig på ryggen og kysser dig på kinden. Han er tydeligvis henrykt over at møde dig. Du føler dig alt andet end henrykt over at møde ham. Hvem i alverden er han? Hvor ER din elskede?
Du rækker ud efter den første mand, der bragte dig, men han smiler bare, selv om han ser grædefærdig ud. Det gør dig mere urolig. Han aer dig på ryggen og lægger din hånd i den nye mands. Den nye mand tager din kuffert og følger dig over til elevatoren. Den første mand græder nu åbenlyst og vinker og vinker mens elevatordøren lukker sig.
Denne nye mand kører dig til en lufthavn. Du følger med, for du ved ikke hvad du ellers skal stille op. Du græder lidt, men den nye mand forsøger at få dig til at smile, så det gør du. Du vil gerne gøre ham tilpas.
I går ombord på en flyvemaskine. Det er en lang tur, og du sover det meste af vejen. Det er den letteste måde at flygte mentalt fra hele situationen.
Timer senere lander flyet. Den nye mand er opstemt og leder dig ind i lufthavnen, hvor en stor flok mennesker tager i mod dig. Blitzne fyres af igen og igen, lige i hovedet af dig. Den nye mand tager dig med til en anden mand, som giver dig et kram. Hvem er han? Du smiler forsigtigt til ham. Så hen til endnu en mand, som klapper dig på hovedet og kysser dig på kinden... Endnu en ny mand giver dig et kram og roder i dit hår.
Til sidst er der endnu en fremmed mand - hvem er nu han - som trækker sig ind til dig, og giver dig det største kram du nogensinde har fået. Han kysser dig i hele ansigtet og taler til dig på et sprog du aldrig har hørt.
Han følger dig ud i en bil og I sætter jer ind og kører. Alt ser anderledes ud. Klimaet er anderledes, end du er vant til. Lugtene er fremmede og intet smager som det du plejer at få. Undtagen kaffen. Du spekulerer på, om nogen har fortalt at du bedst kan lide din kaffe sort.
Det er umuligt at sove. Nogle gange ligger du vågen i timer og stirrer ind i mørket. Du er stadigvæk rasende på din elskede over, at han forlod dig. Savnet og smerten er der stadig. Den nye mand kigger ind til dig. Han virker bekymret og prøver at trøste dig med søde ord og et krus varmt mælk. Du venter ryggen til ham, og lader som om du sover.
Folk kommer på besøg. Du kan mærke angsten inden i, når du ser alle de nye fremmede ansigter. Du tager et fast grem om den nye mands hånd. Han trækker dig ind til sig. Folk smiler og forundres over hvor hurtigt du er blevet forelsket. De rækker ud efter dig - ønsker at få del i lykken.
Hver gang en ny person giver dig et kram, spekulerer dug på, om det vil være ham der tager dig med væk derfra. For en sikkerheds skyld har du pakket din kuffert, så du er klar. Selv om den nye mand er rar, så har du lært af dinde erfaringer, at mænd kommer og mønd går - så du venter på den næste.
Hver morgen vækker den nye mand dig med et krus kaffe og ser forventningsfuldt på dig. Nogle gange er din smerte og længsel så stor, at du kaster kruset fra dig, så den skoldhede kaffe slynges ud i rummet, og den nye mand gisper af smerte. Han kigger forvirret og rådvild på dig.
De fleste dage tager du imod kruset og smiler til ham. Og venter. Og venter. Og venter....
Mange adoptivbørn oplever i det første leveår at skulle forholde sig til mange forskellige mennesker. Tænk f.eks. på et lille barn der først er hos sin biologiske mor, så i en plejefamilie eller på et børnehjem, og til sidst kommer til sin nye adoptivfamilie - måske inden for få måneder.
Her er et lille tankeeksperiment. Prøv om du kan forestille dig følgende:
Du har mødt en mand, som du har drømt om hele dit liv. Han har alle de kvaliteter, som du søger. Du planlægger bryllup og tilbringer al din tid sammen med din elskede. Du nyder hans berøring, hans duft og den måde han kigger dig dybt i øjnene. For første gang i dit liv forstår du begrebet "soulmate", for denne person forstår dig på et helt andet plan end alle andre. Jeres hjerter slår i takt. Dine følelser er uløseligt knyttet til hans glæde og sorg.
Bryllupsdagen oprinder. Det er en dejlig fest og du er lykkelig. Du falder udmattet i søvn ovenpå dagens begivenheder. Du er glad, afslappet og tryg i forvisningen om, at du ligger ved siden af den person, som elsker dig mere end noget anden i hele verden... Den person du skal tilbringe resten af livet med.
Næste morgen vågner du op i din elskedes arme. Du åbner øjnene på klem og kigger på hans ansigt...
Men det er ikke ham!
Du ligger arm i arm med en fremmed. Du trækker dig væk i chok og forfærdelse. Hvem er denne mand?? Hvor er din elskede? Du stiller spørgsmål til den fremmede mand, men det bliver hurtigt tydeligt at han ikke forstår dig.
Du leder i hele huset og kalder og kalder. Den fremmede følger dig rundt, og forsøger at kramme dig, klappe dig beroligende på ryggen og stryge dig på armen. Som om alting var normalt. Men du ved, at intet er normalt. Din elskede er forsvundet. Hvor er han? Kommer han tilbage? Hvornår? Hvad er der sket?
Ugerne går. Du græder og græder over tabet af din elskede. Nogle gange bliver du helt stille, når du overvældes af smerten, af savnet og af chokket over, hvad der er overgået dig. Den nye mand prøver at trøste dig. Du værdsætter det, men han taler ikke samme sprog som dig. Hverken verbalt eller emotionelt. Det er ligsom om, han ikke forstår hvad det er for en forfærdelig ting, der er overgået dig. Din elskede er væk.
Det er svært at sove. Den nye prøver at trøste dig ved sengetid med søde og dog blide berøringer, men du prøver at undgå ham. Du foretrækker at sove alene, væk fra alle former for intim kontakt.
En måned senere. Du har stadig et smerteligt savn efter din elskede, men du er så småt begyndt at stole på den nye. Han har endelig fundet ud af, at du foretrækker din kaffe sort - uden mælk og sukker. Du forstår stadig ikke alle hans sange, men du kan lide hans stemme og den giver dig en vis trøst.
Tiden går, og en dag vågner du op, og ser en kuffert stå ved døren. Du prøver at spørge ham, hvad det betyder. Han tager dig blot i hånden, og følger dig ud til bilen.
I kører og kører. Du genkender ikke stederne. Hvor er du? Hvor skal I hen?
I holder foran en stor bygning. Han følger dig hen til en elevator og går op til et rum fyldt af mennesker. Mange græder og nogle virker helt overvældede af glæde. Du bliver forvirret og bekymret.
Du liver fulgt over til et hjørne. En anden mand åbner sine arme og trækker dig ind til sig i en omfavnelse. Han gnider dig på ryggen og kysser dig på kinden. Han er tydeligvis henrykt over at møde dig. Du føler dig alt andet end henrykt over at møde ham. Hvem i alverden er han? Hvor ER din elskede?
Du rækker ud efter den første mand, der bragte dig, men han smiler bare, selv om han ser grædefærdig ud. Det gør dig mere urolig. Han aer dig på ryggen og lægger din hånd i den nye mands. Den nye mand tager din kuffert og følger dig over til elevatoren. Den første mand græder nu åbenlyst og vinker og vinker mens elevatordøren lukker sig.
Denne nye mand kører dig til en lufthavn. Du følger med, for du ved ikke hvad du ellers skal stille op. Du græder lidt, men den nye mand forsøger at få dig til at smile, så det gør du. Du vil gerne gøre ham tilpas.
I går ombord på en flyvemaskine. Det er en lang tur, og du sover det meste af vejen. Det er den letteste måde at flygte mentalt fra hele situationen.
Timer senere lander flyet. Den nye mand er opstemt og leder dig ind i lufthavnen, hvor en stor flok mennesker tager i mod dig. Blitzne fyres af igen og igen, lige i hovedet af dig. Den nye mand tager dig med til en anden mand, som giver dig et kram. Hvem er han? Du smiler forsigtigt til ham. Så hen til endnu en mand, som klapper dig på hovedet og kysser dig på kinden... Endnu en ny mand giver dig et kram og roder i dit hår.
Til sidst er der endnu en fremmed mand - hvem er nu han - som trækker sig ind til dig, og giver dig det største kram du nogensinde har fået. Han kysser dig i hele ansigtet og taler til dig på et sprog du aldrig har hørt.
Han følger dig ud i en bil og I sætter jer ind og kører. Alt ser anderledes ud. Klimaet er anderledes, end du er vant til. Lugtene er fremmede og intet smager som det du plejer at få. Undtagen kaffen. Du spekulerer på, om nogen har fortalt at du bedst kan lide din kaffe sort.
Det er umuligt at sove. Nogle gange ligger du vågen i timer og stirrer ind i mørket. Du er stadigvæk rasende på din elskede over, at han forlod dig. Savnet og smerten er der stadig. Den nye mand kigger ind til dig. Han virker bekymret og prøver at trøste dig med søde ord og et krus varmt mælk. Du venter ryggen til ham, og lader som om du sover.
Folk kommer på besøg. Du kan mærke angsten inden i, når du ser alle de nye fremmede ansigter. Du tager et fast grem om den nye mands hånd. Han trækker dig ind til sig. Folk smiler og forundres over hvor hurtigt du er blevet forelsket. De rækker ud efter dig - ønsker at få del i lykken.
Hver gang en ny person giver dig et kram, spekulerer dug på, om det vil være ham der tager dig med væk derfra. For en sikkerheds skyld har du pakket din kuffert, så du er klar. Selv om den nye mand er rar, så har du lært af dinde erfaringer, at mænd kommer og mønd går - så du venter på den næste.
Hver morgen vækker den nye mand dig med et krus kaffe og ser forventningsfuldt på dig. Nogle gange er din smerte og længsel så stor, at du kaster kruset fra dig, så den skoldhede kaffe slynges ud i rummet, og den nye mand gisper af smerte. Han kigger forvirret og rådvild på dig.
De fleste dage tager du imod kruset og smiler til ham. Og venter. Og venter. Og venter....
Abonner på:
Opslag (Atom)