Der er kort fortalt tre faser i det danske godkendelsessystem, og de er navngivet fantastisk originalt. Nemlig:
- Fase 1
- Fase 2 og....
- Fase 3
Fase 1 består af, at man udfylder en stak papirer - papirerne inkluderer selve ansøgningsskemaet, lægeattester,helbredsattester, budgetter, skatteerklæringer og meget mere.
Disse papirer afleveres på den statsforvaltning man hører til. Man indkaldes så til en samtale af ca. 1½ times varighed, hvorefter sagsbehandleren skriver et resumé til samrådet. Dette resumé er på baggrund af de "målbare" ting såsom samlivets længde, alder og helbred.
Når man er godkendt i Fase 1, skal man som første-gangs-adoptanter deltage i Fase 2, som består af to kursusweekender.
Den første weekend fokuserer på både barnets og egen vej til adoption. Den anden weekend fokuserer på adoption som livsvilkår, tanker om det biologiske ophav, tilknytning til barnet og den første tid hjemme.
Efter afsluttet Fase 2, udleveres et kursusbevis. Dette skal sammen med en anmodning om igangsættelse af Fase 3 afleveres til Statsforvaltningen. Denne anmodning skal afleveres senest et år efter man blev godkendt i Fase 1, så man har altså lidt betænkningstid, hvis man ikke føler sig helt klar til det videre forløb.
Fase 3 består som udgangspunkt af to samtaler af tre timers varighed med Statsforvaltningen. Emnet for disse samtaler er af personlig karakter, og man skal aflevere maksimalt to en halv sides levnedsbeskrivelse pr. person senest 14 dage inden første samtale. Den ene samtale foregår på Statsforvaltningen og den anden i hjemmet.
Ud over de to samtaler, kan det blive nødvendigt med en yderligere samtale, hvis man på de i alt seks timer ikke når omkring alle emnerne. Hertil kan komme krav om psykolog-erklæringer, hvis sagsbehandleren vil have noget uddybet.
Efter alle samtalerne og alle de udfyldte papirer ender man så forhåbentlig med den endelige godkendelse. Denne godkendelse sender man så til et af de to bureauer i Danmark der formidler adoption. Det er enten Danadopt eller AC Børnehjælp. Senest to måneder efter de har modtaget godkendelsen, vælger man endeligt hvilket land man vil adoptere fra - man kan kun vælge ét. Tiderne hvor man kunne stå både på dansk og udenlandsk liste er ovre desværre. Halvgarderinger er ikke tilladt!
Herefter starter det, som mange adoptanter kalder "Fase 4" - nemlig ventetiden til man får "Barn I Forslag" - i adoptionsverdenen forkortet "BIF". Denne ventetid afhænger i høj grad af hvilket land man vælger. Kina har en ventetid på op mod fem år og denne er stigende. Kenya har en ekstremt kort ventetid, men kræver tilgengæld man bor i landet i op mod ni måneder.
Efter "BIF" skal lægerne i det adoptionsformidlende bureau kontrollere,at der ikke er noget i barnets papirer der ligger ud over ens godkendelse. Det vil sige at børn med sværre helbredsudfordringer kræver en såkaldt udvidet godkendelse. Børn inden for almindelig godkendelse kan godt lide af små handicaps, men er i det store hele sunde og raske. Ligger barnet uden for almindelig godkendelse, kan man søge statsforvaltningen om udvidelse af ens godkendelse, men man kan også vælge at takke pænt nej, hvis man vuderer at dette er det bedste.
Hvis barnet ligger inden for godkendelsen, eller man får godkendt en udvidelse, starter ventetiden på udrejse. Denne ventetid afhænger igen af landevalget. Nogle par der skulle hente barn i Sri Lanka har ventet 10 dage på at flyve afsted, mens Indien ofte ladr folk vente i op i mod et år.
Hjemme igen venter familie og venner sikkert spændte. I forbindelse med hjemkomst, kan det anbefales ALLE at læse folderen "Kære Bedste" uanset om man skal være bedstemor, onkel eller mors bedste veninde. Folderen kan findes på www.a-c.dk/adoption/informationsmat/Dear-granny.pdf
Vi håber dette besvarer de fleste spørgsmål omkring process - jo det er nemt at fare vild i det hele...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar