lørdag den 31. december 2011

Rigtigt godt nytår

Herfra Benny og jeg, skal der lyde et rigtigt godt nytår til alle.

2011 har på mange måder været tæskehårdt. Sidste nytårsaften anede vi ikke om vi overhovedet skulle blive godkendt, så det var med lige dele bævende hjerte og lige dele forventning vi gik ind i 2011.
Heldigvis kom forløsningen, og vi blev godkendt som I nok har opdaget.
Året bød også på store udfordringer, senest med stoppet for internationale adoptioner fra Sri Lanka. Gudskelov fik vi en hurtig afklaring, og vi sluttede året af, med at få brev, som I kan se på billedet.

Vores sag er nu bekræftet modtaget og godkendt i Sri Lanka, og de vil finde os et barn.

Så derfor er det med en helt anden følelse vi nu ser frem mod 2012.

Vi bliver ikke forældre i det kommende år, det er vi klar over, men der skal ske så meget andet spændende, så vi har sådan set heller ikke tid ;-) Altså - den ville vi nok finde skulle DanAdopt ringe, men lige nu er det ok at vide, at det ikke bliver i 2012.

Vi ønsker alle derude et godt nytår og et lykkebringene 2012.

Tak for alle gode ønsker og støtte i 2011.

Benny & Mette

2 kommentarer:

  1. Et stort tillykke skal lyde herfra.

    SvarSlet
  2. Hej Mette

    Jeg har lige læst hele jeres blog igennem. Det er meget spændende læsning :o) Jeg krydser fingrene og satser på at de snart finder jer en skøn lille unge til fuglereden.

    SvarSlet