mandag den 9. april 2012

Bedstemors strikkepinde...

Har glødet...

Da de vordende bedsteforældre kom på påskebesøg, havde de dette tæppe med til barnevogn/svøb.

Det er virkelig smukt, og har taget en god håndfuld aftner at strikke.

Vi glæder os meget til at kunne tage det i brug - mon ikke dette er en af de få ting vi pakker med i kufferten på henterejsen - de fleste ting kan bedst betale sig købe i Sri Lanka - så ved vi nemlig præcist hvad størrelse tøj barnet bruger og dansk tøj er ofte for varmt for børnene.

Vi håber på, formidlingen snart sættes i gang igen - forhåbentlig sker der noget senest i juni.....

tirsdag den 3. april 2012

MUST HAVE....



Det er yderst sjældent jeg falder over noget jeg MÅ have til Trolden... De fleste ting kan man jo formodentlig købe om 2-3 år også....
Det kan man nok også med denne sag... Men hvor ER den fed... Det var meget svært ikke klikke "Add to Cart"....

Jeg ved Benny havde lige så svært ved det, da han opdagede at samme butik har følgende:

Jo.... Det barn kommer til at løbe skrigende bort fra alt der handler om økonomi/matematik og politik ;o)

tirsdag den 27. marts 2012

Det hjalp...

At lukke frustrationer ud - for se nu her...

http://www.danadopt.dk/Landene/Sri-Lanka/Nyheder/Seneste-nyt-fra-Sri-Lanka.aspx?PID=3672&Action=1

Der ER altså børn klar derude - vi venter "bare" på at myndighederne får fingeren ud ;o)

At det så kan tage en rum tid endnu er en anden sag - men der ER børn....

stilhed...

Der er bare stille på listen - HELT stille...
Vi håber inderligt der er tale om stilhed før stormen!

Men for nu sker der intet!

Vi ramte 9 mdr på listen i fredags... En svær dag for det er i normale graviditeter jo som bekendt = termin...

I vores tid på listen er der hjemtaget to børn... Der er lang vej til toppen lige nu!

Vi har jo altid vidst der var ventetid på at nå toppen af listen - og den del har vi det stadig fint med - alle på listen drømmer jo om et barn og listen er i kronologisk rækkefølge - alt sammen er fint... Men det er ikke fint at der ikke hjembringes børn

Når man står over for en rejse på 10.000 skridt, er der lang vej til målstregen når man ikke rører sig ud af flækken...

Derudover går det fint - vi prøver at huske at Sri Lanka ikke har lukket for international adoption, vi begraver os i studie og arbejde og flere meter stakit der skal repareres - men ind imellem trænger det sig på...

torsdag den 26. januar 2012

Nye regler

Efter al balladen i December, er der indført nye regler for international adoption fra Sri Lanka.

Fremover skal alle børn forsøges bortadopteres nationalt til fem familier, før barnet kan bortadopteres internationalt. Disse fem familier skal give skriftligt afslag.

I praksis forventer børnehjemmene og nonnerne i Sri Lanka dog ikke, at det vil få den helt store betydning, da børnene også før balladen, blev forsøgt bortadopteret nationalt, før de internationale familier kom i betragtning. Forskellen er nu, at afslaget skal foreligge skriftligt.

DanAdopt forventer derfor ikke at det vil få nogen indflydelse på den ventetid der er meldt ud til os.
Personligt er vi meget enige. Med vores politiske kendskab, så er en sådan manøvre primært af indenrigspolitiske årsager. Ændringen er designet til at skabe ro, dække af for nye angreb, fordi man fremover kan fremvise fem skriftlige afslag pr. barn, og myndighederne kan derfor med sindsro afvise alle anklager omkring korruption og menneskehandel.

Vores analyse står dog HELT for vores egen regning med det forbehold at vi ikke kender noget videre til Sri Lankansk indenrigspolitik - men sådan ville vi tolke et sådant tiltag efter ballade herhjemme.

Så vi venter bare - og det har vi det helt ok med - men vi er da spændte på, hvornår det første hop på ventelisten i 2012 kommer. Nok ikke så spændte som dem, der står nummer 1 dog ;-)

lørdag den 31. december 2011

Rigtigt godt nytår

Herfra Benny og jeg, skal der lyde et rigtigt godt nytår til alle.

2011 har på mange måder været tæskehårdt. Sidste nytårsaften anede vi ikke om vi overhovedet skulle blive godkendt, så det var med lige dele bævende hjerte og lige dele forventning vi gik ind i 2011.
Heldigvis kom forløsningen, og vi blev godkendt som I nok har opdaget.
Året bød også på store udfordringer, senest med stoppet for internationale adoptioner fra Sri Lanka. Gudskelov fik vi en hurtig afklaring, og vi sluttede året af, med at få brev, som I kan se på billedet.

Vores sag er nu bekræftet modtaget og godkendt i Sri Lanka, og de vil finde os et barn.

Så derfor er det med en helt anden følelse vi nu ser frem mod 2012.

Vi bliver ikke forældre i det kommende år, det er vi klar over, men der skal ske så meget andet spændende, så vi har sådan set heller ikke tid ;-) Altså - den ville vi nok finde skulle DanAdopt ringe, men lige nu er det ok at vide, at det ikke bliver i 2012.

Vi ønsker alle derude et godt nytår og et lykkebringene 2012.

Tak for alle gode ønsker og støtte i 2011.

Benny & Mette

fredag den 9. december 2011

Life is a roller coaster...

Ja - DET må du saftsusseme nok synge mr. Keating.................

For det er lige præcist hvad vi har gennemlevet den seneste uges tid - og en uge lyder ikke længe - men det har været noget nær den længste uge vi nogensinde har oplevet.....

Torsdag d. 1 december fik vi nemlig en e-mail fra DanAdopt. Med dårligt nyt - RIGTIGT dårligt nyt.

Et af de klostre som DanAdopt samarbejder med, var under anklage for handel med børn. Den ledende nonne var blevet arresteret, men dog løsladt mod kaution.

Denne anklage betød at alle internationale adoptioner blev suspenderet, for den slags anklager SKAL selvfølgelig undersøges. Det værste var dog at de ikke kunne sige noget om, om formidlingen overhovedet ville komme igang igen - og i så fald hvornår.

Det var selvsagt enormt hårdt ikke at vide OM der overhovedet blev åbnet op igen, og vi var virkelig i kulkælderen rent humørmæssigt!

I dag d. 9. december er der allerede svar. Retten har 100% FRIKENDT klostret og nonnerne! Alle anklager er tilbagevist, så forventingen er, at formidlingen starter op igen i det nye år, når der igen åbnes efter jule- og nytårs-ferie!!!

Vi meldte ud til nogle få personer, som virkelig har vist sig at støtte os og bare være der for os.
Et vennepar troppede op med en buket blomster og en flaske vin - en anden sendte nogle små, søde og enormt omsorgsfulde pakker til os.

Vi har med vilje ikke meldt bredt ud, for vi vidste virkelig ikke meget. Vi fik fem linjer pr. mail d. 1 december og søgte med vilje ikke efter rygter på nettet. Vi ville gerne vente til vi vidste mere.

Det gør vi så nu! Og det er som I kan læse SÅ godt nyt!

Så nu skal der fejres og drikkes Pol Roger!!!!!!!!!!!!!!!!

GOD WEEKEND!!!!!!!!!

http://www.youtube.com/watch?v=Xpf5hNMnWZM&feature=related