Der er allerede liv i ventelisten

I dag er ventelisten opdateret - der er accepteret barn i forslag!

Så allerede en god uge efter vi kom på listen, fik vi vores første ryk! Det er en SKØN skøøøn fornemmelse

http://www.danadopt.dk/Landene/Etiopien/Nyheder/Etiopien-Accept-1.aspx?PID=3639&Action=1

Nå men altså...

De der myndigheder i Fillipinerne gav aldrig rigtig lyd, så vi blev enige om at overveje nyt land... Igen...

Det har vi gjort og vi er nu endelig kommet på plads på en liste. Vi er indplaceret på Etiopien-listen på plads 42.

Der kommer ca. 20 børn om året, så der går nok 2½ år inden der er vores tur til at få en lille chokolade-mus :)

Vi har det godt med beslutningen og skal lige samle lidt flere dokumenter - og så kan vi endelig - ENDELIG læne os tilbage og vente på at formidlingen går sin stille gang :)

Ingenmandsland...

Vi venter stadig på svar fra Fillipinerne om vi kan godkendes i deres system!

Så vi føler os RIGTIGT meget i ingenmandsland efterhånden og er begyndt at overveje nyt land - igen...

Nu må vi se!!!!

2013 kan kun blive bedre end 2012 - det er ihvertfald planen....

Hjertet skal lige med

Nogle beslutninger ved ens hjerne er rationelt rigtige, men alligevel går der et stykke tid inden ens hjerte helt er kommet med. En af den slags beslutninger traf Mette og jeg i torsdags.

Sidste weekend fandt vi ud af, at  ventetiden på børn fra Sri Lanka var blevet ændret fra 36-48 måneder til nu “uafklaret”, og at DanAdopt opfordrede alle par på listen til at kontakte dem for individuel rådgivning.

Siden sommerferien har vi gået lidt med skyklapper på i forhold til adoption. Der har været rigeligt med udfordringer i vores “almindelige liv”, og vi har ikke rigtigt haft overskud til at skulle håndtere, at adoptionen ikke gik som den skulle. Vi meldte bl.a. derfor fra til landemødet i oktober og prøvede i stedet at fokusere på de få positive nyheder, vi hørte derude fra. 

Med sidste weekends opdagelse kom virkeligheden imidlertid tilbage. Og efter vi havde talt med DanAdopt mandag, blev det mere og mere klart, at situationen ikke var holdbar. Der ville fremover kun komme 1-2 børn om året fra Sri Lanka, og da vi er nummer 12 på listen, riskerede vi at løbe tør for godkendelse og i værste fald ikke kunne nå at få barn nr. to, hvis vi blev, hvor vi var.

DanAdopt har vist sig fra sin bedste side i ugen der er gået. Bl.a. tilbød de at gøre vores konto op, så vi bedre kunne vurdere, hvad et landeskifte økonomisk ville koste, og vi fik tilbudt at få de resterende midler med over til et andet land, hvis vi skiftede inden for syv dage. Normalt, når man skifter land på eget initiativ, skal man betale det hele en gang til.

Samtidigt havde Mette en snak med DanAdopt om alternative lande. Kravene til landene varierer en del, og det samme gør børnenes alder og det system de kommer fra.

Enden på det hele er blevet, at vi er skiftet til Filippinerne. Torsdag aften var jeg på postterminalen med de underskrevne papirer til DanAdopt, og lørdag fik vi en bekræftelse. Nu kan vi bare vente på, at vores sagsnr. kommer på ventelisten.

Beslutningen har været meget svær. Vi har på et par dage skulle sige farvel til alle de forestillinger, vi hidtil havde gjort os. I Sri Lanka er børnene f.eks. relativt små, hvorimod de på Filippinerne er mellem to og tre år gamle. 

Jeg har været mere klar på at skifte end Mette har. Jeg har det seneste års tid været utrolig frustreret over, at der ikke skete noget. Det har været som om, at alt var i venteposition og man bare kunne se på, at ens liv passerede forbi. Og skåret ind til benet så er min trang til, at der kommer til at ske noget igen, større end min sorg over at skulle sige farvel til SriLanka. Men det er en følelse som varierer fra dag til dag. Der er gode dage, og der er dårlige dage.

Mette har haft sværere ved at sige farvel til Sri Lanka, end jeg har. Da vi startede på adoptionen havde hun f.eks. en opfattelse af, at hendes kommende barn ville kunne gå, når vi fik det. Da de på Sri Lanka er helt små ændrede dette billede sig gradvist. Nu skal hun til at omstille sig igen.

Vi er begge på rette vej, men det har ikke været en nem uge. Især fordi det har været af nød og ikke af lyst, at vi er skiftet. Vi er blevet tvunget af omstændighederne, og selvom vi ikke er i tvivl om, at vi vil elske vores Filippiner-barn over alt på jorden, så skal den lige sive ordentlig ind.

Et velanrettet spark et vist sted...

Vi har gået med skyklapper omkring vores venteliste til Sri Lanka.

Vi meldte fra Landemødet. Vi tjekkede ikke ventelisten eller opsøgte på anden måde information om tilstandene.

En familie i særlige omstændigheder hentede barn i oktober, så vi glædede os blot over det så ud til at være lidt i gang igen.

Forleden tænkte vi så, vi hellere måtte kigge på hjemmesiden, for efter landemødet (som vi ikke var til) fik vi en mail med anmodning om at kontakte Dan Adopt.

Ventetiden var nu ændret til "uafklaret" - og to familier var taget af listen af anden årsag end barn fra Sri Lanka.... Rettelse - endnu en familie er taget af, og der er således forsvundet tre familier fra listen. Alle med placering efter os, så ikke engang et hop på den konto.

Tal om et velanrettet spark et vist sted...

I skrivende stund afventer vi at høre fra Dan Adopt så vi kan finde ud af, hvilke muligheder vi har/ ikke har....

Endelig - HURRAAAAAA!!!!!

Nu skriver DanAdopt nemlig:

"Vi har haft en familie, der har været i en særlig situation. Vi kan dog med glæde fortælle, at familien i denne uge er rejst til Sri Lanka for at hente barn."


 Endelig!!! NU er vi så nummer 12!!! Farvel plads nr. 13!! Du vil ikke blive savnet!!!!!!!

Endelig dato på landemøde...

Endelig, endelig har vi fået en dato på, hvornår DanAdopt holder et informationsmøde for os ventende...

Nogle dage er rå - og pessimismen melder sig på banen og tanker om, om formidlingen mon nogen sinde kommer i gang melder sig

Andre dage er gode og vi har troen på det nok skal komme i gang.
I foråret og hen over sommeren har der gudskelov været flere af de gode end de dårlige...

Men i takt med, at DanAdopt bliver ved at opdatere hjemmesiden hver anden måned med nyheden om der er intet nyt - så kommer der efterhånden lidt flere af de dårlige dage... (iøvrigt er det frygteligt længe at vente på "nyt")

Men nu foregår der da i det mindste et eller andet - i form af møde for os på ventelisten - vi kender jo nogle af de andre par, så om ikke andet bliver det da hyggeligt at møde dem igen :)

Så på den ene side en smule nyt om landemøde... På den anden side - nul nyt...

Så en del af mig tænker det er spild af tid med møde - skal vi bare sidde og kigge på hinanden i tre timer og lytte på DA fortæller om de manglende nyheder??

På den anden side er vi nød til at møde op så de forhåbentlig bliver tvunget til at lytte på vores frustrationer om manglende opdateringer!!!!!