Man skulle næsten tro det, når man læser overskrifter som "Et barn koster 100.000" (den er så ændret på "stærke opfordringer" fra vrede adoptanter) eller "Danskere hentede flere små etiopere trods advarsler"
Som kommende mor via adoption er sådanne artikler en mavepuster uden lige. Også selv om man som sådan ikke er direkte implicerede - men vi kender ventende på Etiopien-listen og vi kan levende forestille os, at artikler som disse ikke bidrager konstruktivt til den rå ventetid.
Det kunne lige så godt have været Sri Lanka de havde faldet over med lukningen i December og de efterfølgende undersøgelser derude.
Bevares - vi er om nogen klar over at adoption ikke er perfekt, hvor der er fattigdom, som i virkelig ubegribelig fattigdom, gør folk uhyggelige ting for at overleve - at sælge mennesker er ikke en ny opfindelse.
Men Politikens efterhånden hetz mod de danske familier, der enten har hentet barn i Etiopien eller skal hente er ude i hampen.
De forvansker bl.a. formålet med Ankestyrelsens rejse i 2011 - formålet var ikke at finde ud af om adoption fra Etiopien skulle lukkes, og Politiken overser belejligt det faktum at antallet af adoptioner fra Etiopien i 2011 netop er faldet grundet ændringer i procedurer, der skal sikre at adoptionerne foregår lovligt.
Meget til Politikens overraskelse, er den adoption som Politiken undersøger, gennemført lovligt!
Hvad Politiken heller ikke bringer, er at det børnehjem de kritiserer, passer ældre og syge børn som ikke umiddelbart egner sig til adoption - mener Politiken da ikke disse børn har krav på pleje og omsorg?
Havde jeg abonnement på Poltiken, havde jeg opsagt det for længst!!!
Ikke mindst pga. deres decideret ulækre dækning af Amysagen! Som nævnt, var Politikens journalist overrasket over at adoptionen var lovlig. Så sagen om Amy handler og BØR handle om, hvad der kan og skal gøres for at hjælpe Amy videre. Sagen handler om, om en kommune har svigtet, om et sæt plejeforældre som muligvis har overtrådt deres beføjelser mv. Sagen om Amy handler IKKE om hendes adoption.
Hvad værre er, Politiken pensler en 13 årigs livshistorie ud for det ganske danske land til vores alle sammens brede forargelse - sagen har affødt kommentarer som "hun kan da bare rejse hjem, hvis hun ikke kan lide være i Danmark!" og andre ikke citer-værdige underlødige kommentarer!!!!!!!
Men Amy's bisidder har angiveligt godkendt hendes ønske - hvilken bisidder godkender dette???
Hvilken bisidder godkender dette, når Amys yngre søster deler Amy's historie? En yngre søster som ikke er gammel nok til at blive spugt, en yngre søster hvis livshistorie nu tilhører hele Danmark!
En historie man som kommende forælder via adoption lærer man skal værne om, hige om - det er barnets egen historie og ikke underholdning for nysgerrige sjæle!
Den snert af respekt jeg havde for Politiken er væk som dug for solen - de er i mine øjne ikke et hak bedre end BT eller Ekstrabladet!
Skal der køres en debat i de danske medier om adoption - fint nok - men så lad os holde enkelt-sager ude og lad os sørge for at få ALLE fakta på bordet!
tirsdag den 31. juli 2012
fredag den 27. juli 2012
No news... Still!!!
Meldingen er - stadig - at der ikke bort adopteres børn fra Sri Lanka
Meldingen er - stadig - at de ikke ved hvornår der kommer gang i formidlingen igen
Så meldingen er - vi venter stadig!
ZZZZZZZzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzz.zZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZ!!!!!!!
Meldingen er - stadig - at de ikke ved hvornår der kommer gang i formidlingen igen
Så meldingen er - vi venter stadig!
ZZZZZZZzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzz.zZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZ!!!!!!!
tirsdag den 22. maj 2012
tænksom...
Det er snart et år siden vi kunne fortælle vi var blevet godkendt - vi kan stadig huske den dag...
Og det slår mig, at vi faktisk aldrig her på bloggen har fortalt hvordan det var, lige den dag...
Jeg tog lidt tidligt hjem fra arbejde - jeg var timelønsansat og var ikke fysisk på toppen. Jeg havde begravet mig i arbejde og studie hele foråret så godt som jeg nu kunne, så tillod mig at cykle lidt tidligt hjem.
Vores sagsbehandler havde fortalt vi nok kom på samråd tirsdag d. 31 maj og vi havde aftalt med hende, at vi kunne ringe på et aftalt klokkeslet og så ville hun fortælle os om samrådets afgørelse.
Da jeg kom hjem fra arbejde tømte jeg postkassen og det tog lidt tid inden jeg registrerede at der var brev fra statsforvaltningen. Men da min hjerne så opfattede det, SÅ gik det stærkt... Jeg vidste godt hvad det brev handlede om! Uden at spekulere på, at min mand måske gerne ville være med til at åbne brevet FLÅEDE jeg det op! OG så vrælede jeg. Jeg vandede høns for et godt ord!!
Jeg glemte alt om at være småforkølet og skyndte mig at ringe til Benny - som ikke tog sin telefon!!!!!!! Jeg ringede og ringede og ringede!!!! Jeg ville ikke ringe til andre før jeg havde fået fat i ham!
Endelig - ENDELIG - ringede han tilbage og havde godt på fornemmelsen der var noget meget vigtigt jeg skulle fortælle ;-) - jeg kunne grædende fortælle ham at han skulle være FAR!!!
Jeg tror nok han snurrede omkring sig selv 20 gange, inden han samlede sig så meget så han kunne erklære at han skyndte sig at lukke ned på arbejde og ville komme hjem!
Det tog jo nærmest en EVIGHED inden manden kunne snøvle sig hjem - i realiteten tog det vist ikke mere end 20 min at lukke pc'en osv ned og komme de tre-fire km hjem på cykel... I mellemtiden ringede jeg til nogle skønne veninder og græd i telefonen - "Jeg skal være MOR!!!" L og T - tak fordi I lyttede og prøvede at forstå hvad det var jeg sagde mens jeg vandede høns ;o)
Benny kom ENDELIG hjem! Og så skulle der ringes til bedsteforældre og onkler! Min far tog telefonen med ordene "det er far" (han kunne jo kende telefonnummeret på sin mobil - han var ikke hjemme ved min mor) - og jeg sagde "nej - det er bedstefar" - og så blev der helt stille...
Han ringede tilbage efter nogen tid, da han havde fundet mæglet igen.
Min mor talte i telefon med min moster mens jeg prøvede komme igennem til hende. Da jeg endelig fik fat i hende, begyndte hun at fortælle om hvad de havde talt om - og til sidst grinede jeg og sagde at det ikke var for at høre hvad de havde talt om jeg ringede... Hun blev HELT stille og spurgte om vi havde fået brev - jeg kunne bare svare "Ja - du skal være bedstemor!"
Og SÅ fik jeg ellers travlt med at flytte telefonrøret vær fra øret - for sikke et HYYYYYYYYYYYL hun kom med! Så kunne hun ikke sige ret meget mere de næste par timer..... Jeg kom dog igennem med mit budskab om, at nu skulle hun ikke fare ud og købe barnevogn dagen efter ;-)
Min lillebror svarede heldigvis sin telefon... Jeg sagde bare til ham at nu skulle han jo afgøre om han ville kaldes morbror eller onkel... Og så blev han også tavs...
Jeg husker ikke så meget mere ud over vi åbnede en flaske champagne og tog på Amagerbrogade for at spise indisk mad - Bennys forældre og bror fik selvfølgelig også den gode nyhed den dag - Benny fortalte dem det selv, på samme måde som jeg fortalte min side af familien det. Af samme årsag kan jeg ikke gengive deres reaktioner så nøjagtigt som fra min familie - men de blev naturligvis helt vildt glade på vores vegne.
Dagen efter fejrede vi det med hver vores hold kolleger med Asti og jordbærkage - og da vi kom hjem fra arbejde stod der buketter fra forskellige mennesker med tillykke-kort! Noget så rørende!
Siden da, er der desværre ikke sket så meget på ventelisten som vi kunne ønske - så netop derfor har det faktisk gjort enormt godt at genkalde mig den glæde vi følte sidste forår - for den har vi stadig - turen op ad listen går bare ikke så hurtigt som man kunne ønske sig - men - vi prøver at holde fokus på vores liv her og nu.
Og det slår mig, at vi faktisk aldrig her på bloggen har fortalt hvordan det var, lige den dag...
Jeg tog lidt tidligt hjem fra arbejde - jeg var timelønsansat og var ikke fysisk på toppen. Jeg havde begravet mig i arbejde og studie hele foråret så godt som jeg nu kunne, så tillod mig at cykle lidt tidligt hjem.
Vores sagsbehandler havde fortalt vi nok kom på samråd tirsdag d. 31 maj og vi havde aftalt med hende, at vi kunne ringe på et aftalt klokkeslet og så ville hun fortælle os om samrådets afgørelse.
Da jeg kom hjem fra arbejde tømte jeg postkassen og det tog lidt tid inden jeg registrerede at der var brev fra statsforvaltningen. Men da min hjerne så opfattede det, SÅ gik det stærkt... Jeg vidste godt hvad det brev handlede om! Uden at spekulere på, at min mand måske gerne ville være med til at åbne brevet FLÅEDE jeg det op! OG så vrælede jeg. Jeg vandede høns for et godt ord!!
Jeg glemte alt om at være småforkølet og skyndte mig at ringe til Benny - som ikke tog sin telefon!!!!!!! Jeg ringede og ringede og ringede!!!! Jeg ville ikke ringe til andre før jeg havde fået fat i ham!
Endelig - ENDELIG - ringede han tilbage og havde godt på fornemmelsen der var noget meget vigtigt jeg skulle fortælle ;-) - jeg kunne grædende fortælle ham at han skulle være FAR!!!
Jeg tror nok han snurrede omkring sig selv 20 gange, inden han samlede sig så meget så han kunne erklære at han skyndte sig at lukke ned på arbejde og ville komme hjem!
Det tog jo nærmest en EVIGHED inden manden kunne snøvle sig hjem - i realiteten tog det vist ikke mere end 20 min at lukke pc'en osv ned og komme de tre-fire km hjem på cykel... I mellemtiden ringede jeg til nogle skønne veninder og græd i telefonen - "Jeg skal være MOR!!!" L og T - tak fordi I lyttede og prøvede at forstå hvad det var jeg sagde mens jeg vandede høns ;o)
Benny kom ENDELIG hjem! Og så skulle der ringes til bedsteforældre og onkler! Min far tog telefonen med ordene "det er far" (han kunne jo kende telefonnummeret på sin mobil - han var ikke hjemme ved min mor) - og jeg sagde "nej - det er bedstefar" - og så blev der helt stille...
Han ringede tilbage efter nogen tid, da han havde fundet mæglet igen.
Min mor talte i telefon med min moster mens jeg prøvede komme igennem til hende. Da jeg endelig fik fat i hende, begyndte hun at fortælle om hvad de havde talt om - og til sidst grinede jeg og sagde at det ikke var for at høre hvad de havde talt om jeg ringede... Hun blev HELT stille og spurgte om vi havde fået brev - jeg kunne bare svare "Ja - du skal være bedstemor!"
Og SÅ fik jeg ellers travlt med at flytte telefonrøret vær fra øret - for sikke et HYYYYYYYYYYYL hun kom med! Så kunne hun ikke sige ret meget mere de næste par timer..... Jeg kom dog igennem med mit budskab om, at nu skulle hun ikke fare ud og købe barnevogn dagen efter ;-)
Min lillebror svarede heldigvis sin telefon... Jeg sagde bare til ham at nu skulle han jo afgøre om han ville kaldes morbror eller onkel... Og så blev han også tavs...
Jeg husker ikke så meget mere ud over vi åbnede en flaske champagne og tog på Amagerbrogade for at spise indisk mad - Bennys forældre og bror fik selvfølgelig også den gode nyhed den dag - Benny fortalte dem det selv, på samme måde som jeg fortalte min side af familien det. Af samme årsag kan jeg ikke gengive deres reaktioner så nøjagtigt som fra min familie - men de blev naturligvis helt vildt glade på vores vegne.
Dagen efter fejrede vi det med hver vores hold kolleger med Asti og jordbærkage - og da vi kom hjem fra arbejde stod der buketter fra forskellige mennesker med tillykke-kort! Noget så rørende!
Siden da, er der desværre ikke sket så meget på ventelisten som vi kunne ønske - så netop derfor har det faktisk gjort enormt godt at genkalde mig den glæde vi følte sidste forår - for den har vi stadig - turen op ad listen går bare ikke så hurtigt som man kunne ønske sig - men - vi prøver at holde fokus på vores liv her og nu.
søndag den 29. april 2012
Stadig stilhed...
Ja, vi venter stadig på at det hele kommer i gang igen...
Så her er nogle pausefisk!
http://www.youtube.com/watch?v=Vb10RrPv6UA
Så her er nogle pausefisk!
http://www.youtube.com/watch?v=Vb10RrPv6UA
mandag den 9. april 2012
Bedstemors strikkepinde...
Har glødet...
Da de vordende bedsteforældre kom på påskebesøg, havde de dette tæppe med til barnevogn/svøb.
Det er virkelig smukt, og har taget en god håndfuld aftner at strikke.
Vi glæder os meget til at kunne tage det i brug - mon ikke dette er en af de få ting vi pakker med i kufferten på henterejsen - de fleste ting kan bedst betale sig købe i Sri Lanka - så ved vi nemlig præcist hvad størrelse tøj barnet bruger og dansk tøj er ofte for varmt for børnene.
Vi håber på, formidlingen snart sættes i gang igen - forhåbentlig sker der noget senest i juni.....
tirsdag den 3. april 2012
MUST HAVE....
Det er yderst sjældent jeg falder over noget jeg MÅ have til Trolden... De fleste ting kan man jo formodentlig købe om 2-3 år også....
Det kan man nok også med denne sag... Men hvor ER den fed... Det var meget svært ikke klikke "Add to Cart"....
Jeg ved Benny havde lige så svært ved det, da han opdagede at samme butik har følgende:
Jo.... Det barn kommer til at løbe skrigende bort fra alt der handler om økonomi/matematik og politik ;o)tirsdag den 27. marts 2012
Det hjalp...
At lukke frustrationer ud - for se nu her...
http://www.danadopt.dk/Landene/Sri-Lanka/Nyheder/Seneste-nyt-fra-Sri-Lanka.aspx?PID=3672&Action=1
Der ER altså børn klar derude - vi venter "bare" på at myndighederne får fingeren ud ;o)
At det så kan tage en rum tid endnu er en anden sag - men der ER børn....
http://www.danadopt.dk/Landene/Sri-Lanka/Nyheder/Seneste-nyt-fra-Sri-Lanka.aspx?PID=3672&Action=1
Der ER altså børn klar derude - vi venter "bare" på at myndighederne får fingeren ud ;o)
At det så kan tage en rum tid endnu er en anden sag - men der ER børn....
Abonner på:
Opslag (Atom)